Google og Ase inviterer til digital event i København – gratis!

Kom til en af årets største digitale events i København den 4. april 2016. Du får indblik i de nyeste tendenser inden for bl.a. sociale medier, søgemaskinemarkedsføring, e-mailmarketing og videomarkedsføring. Deltagelse er gratis. Ifølge Foreningen for Dansk Internet Handel handler 77 procent af danskerne online, men kun 25 procent af de danske små og mellemstore virksomheder bruger de digitale kanaler aktivt. Nu kan du få inspiration og ideer til, hvordan du får din forretning til at blomstre i en digital forretningsverden, lyder det fra ASE.

Forbered dig på fremtiden

Årets første Succes Online Summit event er rykket til København, hvor du får et indblik i de nyeste online tendenser fra nogle af landets største eksperter inden for den digitale verden. Ligesom sidste år har du en hel formiddag til at fordybe dig i lige præcis de emner, som interesserer dig. Du kan frit vælge mellem disse temaer, der alle foregår som break-out sessions:

  • Web Analytics
  • Søgemaskineoptimering (SEO)
  • Display-annoncering
  • Søgemaskinemarkedsføring (SEM)
  • Networking
  • Sociale medier
  • Videomarkedsføring
  • Nettet som kanal for B2B
  • E-mail-marketing
  • Anmeldelsessider
  • Mobiloptimering og user experience (UX)

På dagen vil du også få mulighed for at møde andre selvstændige. ASE har nemlig inviteret 1.500 små og mellemstore virksomheder.

Tilmelding til Succes Online Summit

Succes Online Summit finder sted mandag den 4. april fra kl. 8.00-13.00 i Øksnehallen i København.

Sidste år deltog over 1.000 virksomhedsejere i Succes Online Summit i Aarhus, og vi forventer samme store tilslutning i år, så book plads allerede nu. Du kan tilmelde dig eventen gratis ved at trykke her.

Mere om Succes Online

Succes Online er initiativ, som hjælper små- og mellemstore virksomheder med at udnytte mulighederne, der er kommet med øget digitalisering af samfundet. Bag initiativet står Google, som sammen med de andre partnere alle har en interesse i den fremtidige vækst for de små- og mellemstore virksomheder i Danmark. En anden fælles ting er, at alle partnere tilbyder hjælp og produkter til netop dette segment.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *