Kan man overhovedet tjene penge hjemmefra?

At kunne tjene penge hjemmefra er en drøm for mange mennesker. Alle har hørt eller læst historier om, hvordan nogle mennesker kan tjene mange penge fra eget hjem på den ene eller anden måde. Der har blandt andet været historier om den svenske pige – Isabella Löwengrip – som i en alder af 17 år tjener mange penge hjemmefra ved at blogge. Men hvordan ser det ud i Danmark med at tjene penge hjemmefra? Er der muligheder?

Internettet giver større muligheder for at tjene penge hjemme fra

En svenske pige har i hvert fald skudt papegøjen og tjener masser af penge ved at arbejde hjemmefra. Ifølge en svensk hjemmeside er hun nemlig indehaver af Sveriges mest læste private blog med tæt på 300.000 læsere om ugen. Derfor vil store virksomheder som Hennes & Mauritz og CDON.com gerne reklamere på hendes blog Blondinbella.se – og det giver gode lommepenge til pigen. Selvom Isabelle Löwengrip oplyser, at hun køber tøj for 10.000 kr. hver måned, så vil hun ikke oplyse, hvad hun tjener på sin hjemmeside. I avisen Expressen vurderes det dog, at pigens blog er adskillige millioner kr. værd. Det er da hjemmearbejde, der er værd at stræbe efter, ikke?

Tjene penge hjemmefra i Danmark

Der er et voldsomt udbud af forslag til, hvordan man kan tjene penge hjemme fra, hvis man søger efter det på Google. Blandt de mange udbydere af løsninger kan nævnes: Home Business International, Danmarkguide, Team Kubic og mange flere. Men er det, hvad du skal gå efter?

Mit bud er, at du skal tænke kreativt og tænke selv. Husk, at de mange tilbud om nemme metoder til at tjene penge hjemmefra først og fremmest har til formål at tjene penge til dem, der udbyder det. Men det var måske en ide, du kunne bruge?

Der er i hvert fald to oplagte muligheder, som du kan udvikle videre på:

  1. Lav en hjemmeside, som du kan tjene penge på – her ligger mange muligheder, som vi vil dedikere denne side til at undersøge
  2. Arbejd som freelancer – der er mange, der kan bruge din hjælp. Vi hjælper dig med at finde din niche

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *